Forfatter: Baby-steps

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Babyers søvncyklus

babysøvn

Med udgangspunkt i min podcast episode om emnet søvn, får i her et lille skriv. Jeg har her taget et væsentligt uddrag af podcasten så du nemt og hurtigt kan genlæse det du hørte.

Podcast episoden kan blandt andet høres hos Podimo her

Hvad er normal søvn?

Normal søvn kan ikke nødvendigvis puttes i kasser, der er ikke et facit for hvad der er et rigtigt søvnmønster, og hvad der ikke er. Søvn inddeles i cyklusser, og hver cyklus har 4 faser, det ved vi. Der hvor det bliver svært at definere hvornår søvn er god, er når det kommer til længden pr. cyklus, og antallet af cyklusser barnet tager i streg.

Det er altså antallet af cyklusser og længden af dem som vi voksne vurderer ud fra når vi kigger på egen baby og de andres babyer. Hver baby har sit eget mønster, sin egen længde og mængde af cyklusser pr. lur, og det kan derfor sjældent svare sig at sammenligne sin babys søvn med naboens.

De 4 faser i en søvn cyklus

Hos det lille barn er en søvncyklus 30-40 minutter, mens det hos voksne er 90-120 minutter pr cyklus. en nattesøvn eller lur, består af en række på hinanden følgende søvncyklusser.

Fase 1

I søvnens cyklus findes der 4 faser, den første fase, er den fase hvor indsovningen begynder. Her vil man opleve at man begynder at falde hen, øjnene langsomt glider i, man misser med øjnene og kæmper måske lidt mod søvnen. I denne fase kan man hjælpe barnet godt på vej ind i søvnen på flere måder.

Bevægelse kan hjælpe barnet til at finde søvnen. Vi ved at rytmiske bevægelser frem og tilbage, altså gyngende bevægelser, beroliger nervesystemet og sænker barnets arousal. Vi investerede tidligt i en Leander vugge til Floke, og her kunne han ligge trygt i sin hule og blive gynget blidt frem og tilbage. det aflastede mine arme og ryg fra at skulle stå med ham i favnen, og var et godt alternativ til at trille en barnevogn frem og tilbage. Et andet populært og anbefalelsesværdigt redskab er slyngevuggen, med eller uden motor.

Fase 2

Anden fase er den helt lette søvn, her begynder hjernebølgerne at “fyre” langsommere. Søvnen her er nem at komme til at afbryde, og man kan ofte se at babyerne her ligger uroligt. Deres uro kan ligesom hos voksne resultere i at moro-refleksen udløses, man kender det måske selv fra det spjæt man indimellem oplever lige idet man er ved at falde i søvn. For at hjælpe barnet til at undgå denne type spjæt, og ufrivillige bevægelser kan man svøbe dem, når barnets er svøbt vil vi ligeledes give dem trygheden af afgrænsningen og et svøb beroliger barnets nervesystem ved blandt andet ved at efterligne følelsen fra afgrænsningen i livmoderen. Vi brugte et Cam Cam Copenhagen svøb, som simpelthen havde den lækreste kvalitet, i dag bruger jeg det selv som tørklæde når det er koldt udenfor.

Fase 3

I det tredje stadie har vi den dybe søvn, det er blandt andet her at vi kan lave en transfer af barnet, hvis fx. barnet er faldet i søvn i favnen eller ved brystet. I den dybe søvn bearbejdes de sansestimuli og indtryk som barnet har fået i løbet af dagen, og det er en vigtig fase for barnets trivsel. Hvis man er bekymret for barnets søvnmønster og kvaliteten kan man holde øje med om barnet bliver i den dybe søvn. Man kan med fordel forsøge at skabe en “hule” om barnet, som hjælper barnet til trygt at blive i den dybe søvn.

Fase 4

I fjerde stadie har vi REM søvnen, det er drømmesøvnen. Små børns REM søvn står for op til 50% af tiden i barnets søvncyklus, hvor det for den voksne er væsentligt mindre. Mange oplever at deres børn fra et bestemt tidspunkt på natten begynder at sove mere og mere uroligt, især hen mod de lyse timer (om sommeren). Det skyldes at jo flere cyklusser vi kommer igennem jo, mere af cyklussen vil bestå af REM søvn. I de sidste cyklusser har vi altså langt flere drømme og dermed urolige kroppe end vi har først i søvnen.

Hjælp til søvn

Efter hver cyklus er det normalt at vågne en smule op, det er en overlevelsesstrategi, for at tjekke at det stadig er sikkert at sove. Man kan hjælpe sit barn videre fra en cyklus til den næste. En måde at hjælpe barnet videre på er ved at benytte sig af de strategier som vi ved dæmper arousal og skaber tryghed, mange har stor glæde af at bruge en slyngevugge, som hjælper barnet gennem søvnen ved at holde en jævn rytme og give det bounce som vi forældre naturligt laver når vi vil berolige vores barn.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Den Taktile Sans – berøringssansen

berøring stimulerer den taktile sans

Det aller første sansesystem som udvikles hos fosteret er det taktile sansesystem, også kendt som berøringssansen.

Berøringssansen er også vores største sansesystem, eller det system med flest receptorer, da huden er smækfyldt med de receptorer som videresender stimuli til bearbejdning i hjernen. Flest af de receptorer sidder i hænder, fødder og munden og disse er altså bedst repræsenteret i det sensoriske cortex. Cortex betyder hjernebark og  er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.

Den taktile sans’ vigtighed

Det er vigtigt at hjernen kan bearbejde stimuli hensigtsmæssigt, da de informationer vi får fra huden er med til at sikre vores overlevelse. Brændt barn skyr ilden, og vi lærer lynhurtigt af tidligere erfaringer, især dem som har gjort ondt. Den kropslige hukommelse baseret på de oplevelser vi har haft er med til at sikre at vi så vidt muligt undgår at begå samme fejl igen.

Udover at sikre os mod fare, så er vores taktile sans med til at sikre vores trivsel. Hudsult er en reel ting og kommer når kroppen ikke får de berøringer den søger, og samtidig vil hjernen heller ikke få de stimuli at bearbejde. Når vi modtager berøringer føler vi en tryghed, og der sker en udløsning af velvære hormonet oxytocin. Den sociale og følelsesmæssige udvikling afhænger af oxytocin, og den følelse af tryghed som følger de blive berøringer og den nærhed man får fra et andet menneske i de kærlige strøg. Mennesket har heldigvis som udgangspunkt en naturlig impuls der gør at vi holder babyer og småbørn tæt, og gerne supplerer med blive strøg. Det er ren intuition for de fleste forældre at give sine børn disse blide stimuli på den taktile sans. Den taktile sans er også med til at give barnet en fornemmelse af egne grænser.

Det taktile sansesystem kan opdeles i to underkategorier, det diskriminerende system og det beskyttende system.

Det Diskriminerende system.

Det diskriminerende system er et specifikt system som hurtigt og præcist giver information fra både de taktiles og de proprioceptives (muskel-led-sansens) receptorer. Informationerne løber via tykke nervefibre og ender på den sensoriske cortex, hjernebarken. Her bliver stimuliet bearbejdet, identificeret og tolket. Systemet bruges til aktive og viljebestemte befølinger og udforskninger af omgivelserne. Via berøringerne af huden, får vi mennesker information om omgivelsernes overflader, teksturer, størrelse, bevægelseshastigheder /retninger.

Det Beskyttende system

Det beskyttende system bliver også kaldet for overlevelses systemet, det gør det fordi er lavet til hurtigt at afgøre om de stimuli det skal bearbejde er kendte eller ukendte, behagelige eller ubehagelige. Det er vores reaktive system der skal sikre at vi trækker os fra farlige og ubehagelige inputs. Systemet sørger også for at starte en række beskyttende processer, hvis et ubehageligt eller farligt stimulus opfattes.

Samspillet

Om det er det ene eller det andet system som bearbejder indtrykket afhænger således af stimuliet. Lidt groft kan man sige at bevidste følinger aktiverer det diskrimerende system, mens uventede indtryk bearbejdes af det beskyttende system.

Udgivet i af

Vestibulærsansen

Vestibulærsansen er også kendt som vores balancesans, eller labyrintsans.

Vestibulærsansen
Vestibulærsansen, også kaldet labyrintsansen eller balancesansen, stimuleres ved bevægelse.

Receptorerne er placeret i vores indre øre og udvikles allerede mens barnet ligger inde i livmoderen. Det betyder at vi allerede under graviditeten stimulerer sansen når vi bevæger os.

Stimuli af vestibularsansen sker gennem bevægelse, når kroppen accelererer eller decelererer. Der dermed sker en ændring i kroppens rotationsbevægelse.

Helt lavpraktisk uden alle de fancy fagord, så betyder det, at hver gang vi starter en bevægelse så stimulerer vi sansen og træner dens evne til at bearbejde et indtryk. Bearbejdning af sanseindtryk, hjernens evne til at afkode og reagere på indtryk, kan trænes ligesom en muskel kan trænes i styrke. Er vestibulærsansen for eksempel understimuleret kan det medføre øget risiko for køresyge. Da hjernen under kørslen ikke kan bearbejde den store mængde af indtryk.

sansemotorisk træning og stimuli af barnets (og din) vestibularsans

Vestibularsansen er groft delt op i tre underplaner, eller akser om man vil. Det er tre retninger som er hovedretninger som vi kan bevæge os i.

Horisontale plan stimuleres ved bevægelser hvor vi drejer rundt om os selv. Når vi bliver rundtossede af en god snurretur, så har vi fået stimuleret dette plan. Børn søger tit denne aktivitet når de danser eller på gyngen når de snor gyngens reb rundt og rundt. En anden sjov del ved dette plan, er når en genstand eller person svinger barnet rundt, her vil barnet nemlig også blive påvirket af centrifugalkraften.

Vertikale plan stimuleres ved bevægelse op og/eller ned. Det sker ved trampolinhop og udspring. Det er også her at vi ofte får en let kilden i maven under aktiviteten. Det er når vi hopper ud fra en vippe i svømmehallen, når man kører lidt stærkt hen over en lille bakke på vejen og man tror bilen letter, eller når en omsorgsperson kaster en op i luften.

Diagonale plan stimuleres ved gyngende bevægelser, og er den del der oftest stimuleres. Denne del stimuleres under cykling, løb, gyngen, kælkning og lignende.

De tre planer bidrager hver især med deres input til vores hjerne, om hvordan vores krop befinder sig i et rum. Det betyder at stimuli af vestibular sansen har direkte betydning for om barnet formår at opretholde en passende tonus (spænding) i de muskler der modarbejde tyngekraftens træk.

Stimuli af vestibular sansen er heldigvis blandt de sjoveste aktiviteter for børn og omsorgspersoner, og integreres nemt i dagligdagen, hvis man er opmærksom på dem. når barnet selv engagerer sig i dans, løb, hop eller lignende, så hop med, dans med, for selv som voksen nyder vi godt af at vedligeholde vores sansesystem.

God fornøjelse!

ps. husk at du altid er velkommen til at stille spørgsmål <3

Primær kilde: Motorisk usikre børn af Helle Østergaard (fysioterapeut for børn)

læs også: Træn hjerne og krop hos din tumling for gode ideer til stimuli af vestibulærsansen

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Træn hjerne og krop hos dig selv og dit barn

Babyworkout
træn med din baby eller barn

Mor-barn træning er godt for både dig og dit barn

Ved at inddrage barnet i din træning vil du ikke kun styrke din egen krop, men også stimulerer barnets sansemotoriske udvikling!

Et af de stimuli som mennesket oftest søger og higer efter er stimuli af deres vestibular sans. Vestibular sansen er vores balancesans, placeret i vores indre øre og bliver stimuleret ved bevægelse. De bevægelser som i høj grad stimulerer vestibularsansen er gyngende bevægelser, og bevægelser om vores egne akser.

I min følgende video, foreslå jeg nogle gode øvelser for din krop, og som er med til at stimulere vestibular sansen.

Mor/barn træning
Mor/barn træning er skånsom og sjov efterfødselstræning

Motorisk udvikling skabes gennem sanseindtryk, når vi snakker motorisk udvikling er det især gennem stimuli af de tre kropsorienterede sanser; Vestibular sansen, proprioceptive sans og den taktile sans. Den vestibulare er som nævnt vores balance sans, mens den proprioceptive sans er vores muskel-led sans og den taktile sans er berørings sansen. Disse tre sanser, i samarbejde med syns sansen fortæller vores hjerne hvor og hvordan vi befinder os i et rum.

Udover at mor-barn træning kan have en masse gode effekter på barnets udvikling er det også med til at stimulere jeres fælles bånd. Vores børn elsker at blive inddraget i vores aktiviteter, og det forhold man får med sit barn, når man har dem som træningsmakker er guld værd. Det er en sjov, god og anderledes måde at være sammen på!

Har du brugt dit barn i træning?

Kunne du og din mødregruppe have lyst til et skræddersyet forløb til jer? Så kan du se her hvad jeg tilbyder af forløb

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Maveliggende i vandet er det mest motiverende

Lad barnet ligge på maven i vandet, og se hvordan barnet bruger sin krop i sin nysgerrighed mod verden.

At ligge på maven er en af de vigtigste ting vi som forældre får til opgave i barnets første måneder. Barnet skal ligge på maven flere gange om dagen, så vi kan styrke barnets dybe ryg og mave muskulaturer. Men ikke alle babyer synes at det er spor sjovt at ligge på maven. Det er en øvelse som er svær for barnet, både fordi de måske endnu ikke er stærke nok til at holde hovedet oprejst, og derfor ikke har mulighed for at observere verden fra gulvet. Det er en øvelse som kan skabe frustration for mange forældre, der føler at de ikke er gode nok til at få trænet og styrket deres barn.

Med Floke var det svært at få ham til at ville ligge på maven, han syntes bare ikke at det var sjovt, indtil vi kom i vandet. Da jeg i vandet fik ham maveliggende, fik jeg pludselig et barn som havde en fest med at ligge på maven. Han strålede og brugte lang tid i denne position med at ligge og observere sine omgivelser, smage på vandet, udforske bassinet og kigge mig dybt i øjnene. For det aller vigtigste for hans motivation der skete i vandet, var at jeg kom helt ned i øjenhøjde. Her var vi sammen, og her kunne han trygt søge ud og indtage alle indtryk, samtidig med at jeg og mine øjne var lige ved hans.

Det jeg tit ser i vandet, er forældres begejstring når de ligesom jeg, ser hvordan deres babyer nyder at ligge på maven. Babyer som ikke har ville ligge på maven før, eller ofte brokker sig i denne position, som bare nyder at være til. Som nysgerrigt oplever og hvor man tydeligt kan se at de bliver stærkere og bliver motiveret for at søge mere tid i denne øvelse.

Derfor er denne øvelse en af mine absolut yndlings øvelser at lave i svømmehallen <3

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Motorisk udvikling sker gennem leg

Vinterdag på legepladsen på Teglholmen

Idag har vi været en fantastisk tur på den lokale legeplads. Her fik Floke lov til at bevæge sig rundt og udforske det han aller helst ville.

Floke var en baby som ikke syntes. at det der med at ligge på maven var det fedeste, han var egentlig heller ikke særlig hurtig til at møve eller kravle. Tilgengæld så gik det stærkt da først han fandt ud af at komme fremad, og det skulle helst gå opad! :O

Floke klatrer op af børnesikringen
Floke, 7 måneder gammel, klatrer op af vores børnesikring af reolen.

Floke er et barn som hurtigt blev motorisk stærk, da først han knækkede koden om at komme rundt omkring. Idag kravler han selv op på sin skammel, som er i barstols højde, det betyder også at han naturligt søger disse udfordringer når vi er på legepladsen.

Børn er generelt gode til at søge ud og udforske hvis blot de får lov. Vores vigtigste rolle som forældre er at understøtte dem. Det gør vi bedst ved at guide, støtte og heppe på vores børn. Når vi tror på at de kan selv, så vil vores tillid til deres evner smitte af på dem, og give dem et selvtillidsboost. Jo mere barnet tror på egne evner, jo mere vil de kæmpe for at opnå deres mål. Når vi støtter barnet og lader dem udforske deres egne motoriske evner giver vi dem altså optimale vilkår for udvikling. Vi forældre kan hjælpe og støtte vores barn bedst, ved hele tiden at være opmærksom på barnets nærmeste udviklingszone, og hjælpe dem lige præcis det stykke videre som de har brug for, for at løse opgaven.

Når vi stiller forventninger til vores børn og deres evner til at løse opgaver, så viser vi dem tillid. Vi viser dem at vi tror på at de kan udføre det stillede opgave og det styrker barnets selvtillid. Det betyder dog også at vi skal være opmærksomme når vi stiller opgaven, om barnet rent faktisk magter opgaven, for hvis ikke, så risikerer vi at barnets selvtillid får et knæk. Det man kan gøre hvis man får stillet en for svær opgave er, at hjælpe barnet igennem dele af opgaven.

Floke kan fx næsten selv tage sko på, men hele aktiviteten at tage sko på, spænder over mange små delopgaver, hvoraf han ikke nødvendigvis magter alle dele. (nogen gange mister han koncentrationen halvvejs)

Floke med gule gummistøvler

Vi kan hjælpe barnet igennem en aktivitet ved at dele den op i mindre opgaver, og lade barnet løse de opgaver som de kan. Børn er heldigvis robuste, og så er det vigtigt at vi forældre ikke slår os selv oven i hovedet over hvor meget vores barn kan i forhold til de andre! for trygge forældre og forældre der hviler i egne roller, smitter også af på deres børn og giver glade og trygge børn.

Husk at svinge ind forbi både instagram og facebook, hvor jeg dagligt opdaterer om livet som mor og deler mine tanker om motorik og udvikling.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Dykkerrefleks, sandhed eller myte?

fællesdyk
fælles dyk til babysvømning

Dykkerrefleks, hvad er det?

Dykkerefleksen er en fysiologisk betinget lukning af svælget når barnet dykkes. Dykkerrefleksen ses også, når barnets ansigt rammes af en hård vind. Babyer som har en kraftig reaktion på at få vind i ansigtet, vil ofte også reagere kraftigt på at dykke. Reaktionen vil dog ikke nødvendigvis være gråd, men man kan opleve at barnet virker kortvarigt febrilsk.

Babysvømning dyk
Floke dykker mod kameraet i DGI Byen

Babyers dykkerrefleks er mere udpræget end voksne menneskers, og især i barnets første leveår ser vi en aktiv refleks. Refleksen er dog ikke noget der forsvinder, og det er heller ikke sådan at børn der ikke har dykket før de blev 1 år, ikke kan lære det her. Dykning handler om meget mere end reflekser.

Dykkerrefleksen består overordnet set af tre reflekser der aktiveres når deres ansigt rammer vandet. Laryngealrefleksen, trigeminus refleksen og facialrefleksen, tre reflekser, der hver især gør deres for at forhindre at babyer (og voksne) får væske i lungerne. Laryngealrefleksen kendes også som struberefleksen og sikrer barnet ved at lukke strubehovedet når vandet kommer ind i munden på barnet (babyer har ofte åben mund under dyk – se bare billederne 😉 ). denne refleks sætter også gang i det vi kalder rejesvømningen, hvor de med hele kroppen bevæger sig op mod overfladen. denne refleks bliver senere i høj grad overtaget af mere bevidste handlinger. Trigeminus og facial refleksen aktiveres begge ved ansigtes kontakt med vandet, og er altså de første reflekser til at sætte ind når vores ansigter rører vandet. I området ved pande og næse sidder et sæt receptorer som aktiveres ved vandets berøring og sørger for at lukke svælget.

Hvis vi som voksne tager hovedet under vandet og forsøger at tage en indånding vil vi også opleve at det praktisktalt ikke kan lade sig gøre. Det er nemlig en del af menneskets overlevelsesinstinkter ikke at trække vand ned i lungerne.

Så hvad er formålet med refleksen, det er naturligvis at beskytte os mennesker mod at få væsker i den gale hals. Når vi til babysvømning øver dyk, øver vi blandt andet et verbalt que som start på dykket. Det gør vi fordi vi vil lære barnet at forberede sig på et dyk. Vi ved nemlig, at det at vi skaber en konsensus inden dykket, og repsekterer, at barnet også skal være klar inden dykket, gør at barnet får det bedst mulige dyk. Babyer har nemlig travlt når de er i svømmehallen, der er SÅ mange ting der skal kigges på, undersøges og udforskes, det er derfor vigtigt at vi har barnets opmærksomhed inden vi foretager et dyk med dem, dykkerrefleks eller ej.

Her fortæller jeg om barnets første dyk.

Ved at lave et Que, for eksempel; Øjenkontakt, tælle, dyk skaber vi de bedste rammer for vores babyer. vi sikrer at vi ikke overskrider barnets grænser, og vi respekterer at barnet måske ikke har lyst til at dykke. Nogle steder lærer man at puste babyerne i hovedet inden dykket, dette gjorde man i “gamle dage” for at aktivere refleksen. Her er vi tilbage ved blæsevejr og dykkerefleks 🙂 men, som jeg også beskrev, så aktiveres refleksen altså også når barnets ansigt rører vandet, ligesom refleksen ikke er nødvendig, når vi har barnets opmærksomhed og skabt enighed om at i skal dykke. At puste barnet i hovedet bliver i dette tilfælde en form for dobbeltkonfekt og giver istedet en afbrydelse i rytme. Men alt om den bedste start på dyk, fortæller jeg også om i min video ovenfor 😀

Har du nogen bekymringer, overvejelser og tanker om dykning? så sørg for stille dem! jeg svarer altid så hurtigt jeg kan enten her, på instagram, facebook eller i kommentarfeltet på youtube.

@babystepsdk

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Nægter dit barn at sove, medmindre du holder det?

Oplever du, at din underskønne baby nægter at sove, medmindre h’n får lov at være på dig?

Så er du ikke alene! for man kan hurtigt føle sig alene med dette i en verden af Emmaljunga barnevogne og City Elite Kombivogne. Mange børn vil helst sove på sin mor, og det er naturligt nok. For hvor er der aller mest trygt? hvor dufter der aller bedst? Det er der på mors brystkasse.

Floke var et af de børn der nægtede at være i sin barnevogn. De fleste dage havde jeg bare barnevognen med for show, for Floke nægtede kategorisk at ligge i den. medmindre han var dybt inde i sin søvn når han blev lagt, og ikke vågnede af forflytningen fra bæresele til barnevogn.

je porte mon bebe
hoodie carrier, je porte mon bebe

Vi startede med at have Floke i strækviklen for at have ham tæt på kroppen. Floke var 5 uger for tidligt født, og hverken jeg eller Floke var helt klar til at have ham langt fra min krop endnu. Her vænnede vi os hurtigt til at han sad og hyggede sig, jeg kunne amme ham, bevæge mig rundt, lave kaffe (<3) og bage boller til mødregruppen med ham siddende tæt og trygt.

Jeg var glad for viklen, utroligt meget, men jeg havde en fornemmelse af at han gled ned, og det var ikke helt nemt, hurtigt at få ham ind og ud af viklen. Så jeg begyndte at kigge efter et alternativ, som ikke var en stor bøvlet bæresele. Her stødte jeg på Hoodie Carrieren, og busted, så faldt jeg utrolig meget for den især fordi jeg syntes den var sej! Jeg satte mig ned og undersøgte for og imod:

For:

  • Den var sej!
  • Den var ergonomisk
  • Billigere end ergo baby
  • Je Porte mon Bebe (fransk mærke) betyder “jeg bærer min baby”
  • Den er lavet som en hybrid mellem en sweatshirt og en vikle.

imod:

  • …

Basically så forelskede jeg med med det samme jeg så den online!

Beklager rodet, men som nævnt, så blev vi taget med bukserne nede, og måtte i hast indrette en pusleplads i vores lejlighed

Bæreselen var blød, den passede til min stil, den var ikke bare en bæresele, men der var tænkt over detaljerne. Floke sidder stadig perfekt i den, nu hvor han er næste 1,5 år. jeg bruger den hver uge, og er den primære måde som Floke bliver transporteret på, når vi skal til Jylland med bus eller tog.

Med den her sele, kan barnet sidde, på maven, hoften og på ryggen.
Barnet kan ikke sidde med ansigtet ud af.

Ved at have ham i bæresele, kunne jeg opfylde et af hans aller vigtigste behov som baby. Jeg kunne give ham nærhed, tryghed og han kunne mærke min kærlighed. Jeg er kæmpe fortaler for at have sin baby så tæt på sig som man kan. Når barnet sidder på dig, og du bevæger dig rundt, så mærker barnet bevægelserne, og udover at have vuggende effekt, så er det med til at stimulere barnets vestibulærsans (balance). Nogle studier viser at ved at bære sit barn meget, så får de bevægelse ind fra tidlig alder, hvilket er med til at øge deres motoriske evner, og giver dem et forspring når de skal lære at gå.

hyggetid på barsel

Jeg elsker min bæresele!

husk at tjekke mine videoer om babysvømning ud og følg os på instagram og facebook <3!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Floke kunne ikke lide at dykke :(

Da jeg var gravid med Floke, var der mange der kom til mig og kommenterede at vi nok ville få en vaskeægte svømmebaby. At med de forældre, så kunne det ikke undgås at han ville være et natur talent.

Men virkeligheden blev lidt en anden. Først og fremmest, blev han født 5 uger før tid, og så blev han meget hurtigt overstimuleret. Faktisk var det så slemt, at vi de første gange i vandet, kun var i bassinet i 10-15 minutter, og det var selvom vi havde hele svømmehallen for os selv. Men det lille skønne væsen, blev helt bombarderet på sit sanseorgan. jeg måtte hurtig konstatere, at mit lille svømmebarn, havde brug for tid, og han havde især brug for tid inden vi dykkede første gang.

Jeg har i mange år instrueret, guidet og hjulpet usikre forældre til det aller første dyk med deres barn, og jeg mener selv at jeg er rimelig garvet i at skabe gode oplevelser for babyer og familier. Men da jeg skulle dykke med Floke aller første gang var jeg nervøs, kejtet og usikker.

Floke var slet ikke fan. Han var en baby, med en meget kraftig dykkerrefleks, så kraftig at vind i ansigtet fik ham til at panikke. Han baskede, spjættede og blev febrilsk de første par gange. Så hvordan griber man det så an som forælder?

I lang tid dykkede vi kun enkelte dyk pr gang vi var i svømmehallen. Floke vænnede sig langsomt til at få hovedet under vandet, og hans umodne refleks blev langsomt erstattet af et mere modent system. I takt med at han blev ældre og større, og fik dykket et par gange under trygge forhold, opdagede han at det slet ikke var så slemt. Det der var vigtigst for mig, Floke og hans far, var at dykningen ikke skulle definere hans forhold til vand. Babysvømning er nemlig så meget mere end blot at dykke, og Floke elsker at være i vand. Han elsker at komme i svømmehallen, og han elsker at udforske sin krop i vandet.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Velkommen til! både til dig og til mig

Velkommen til mit aller første blog indlæg nogensinde. Indlægget her, vil i høj grad handle om, hvad I kan forvente at finde fremadrettet på min side. opslaget her, er altså ikke en intro til hvem jeg er, det kan i alt sammen læse på siden “om mig”.

Floke, min trofaste svømmebuddy og jeg lige efter et dyk fra rutschebanen, Dino fra bObles.

Med mit første indlæg, vil jeg gerne præsentere baggrunden for mine første videoer. Det startede nemlig som en ide for 2 år siden. Jeg sad en aften og skulle planlægge ugens lektioner i babysvømning. Jeg savnede lidt inspiration til nye lege og øvelser, og jeg søgte derfor på “babysvømning” på youtube. Det der kom frem var mildest talt kedeligt, og for mig ikke særligt indholdsrigt. Min kæreste Jimmy, bruger meget tid på at lære nye færdigheder om sine kameraer på youtube, og det materiale der ligger om det emne er virkelig fedt.

Jimmy foreslog altså, at når nu der ikke allerede var noget, så var der en grund til at skabe det. For det er næppe kun mig, der savnede muligheden for at søge viden om babysvømning hjemme fra stuen. Det tog ikke mange dage, førend den første video var skudt, og jeg forsøgte at klippe det sammen, til en video jeg kunne være bekendt at præsentere for hele verden (eller hvem der nu ville kigge med, hvis nogen overhovedet.)

Min aller første video på Youtube om emnet babysvømning

I skrivende stund er der 3.316 personer, der har haft glæde af den (reelt nok kun 3.000 da min søde kæreste og mor, nok står for en god andel af mine views 😛 )

Der skulle dog gå en del tid, før det lykkedes mig at få uploadet video nr. 2. Vi havde netop fundet ud af at vi ventede os, og 1. og 2. trimester tog hårdt på mig. 3. trimeste tilgengæld, det var mit honeymoon trimester, og jeg nød hver evig eneste dag, lige til 35+1 hvor jeg søndag morgen vågnede med regelmæssige plukkeveer. Mandag morgen kl. 7 født 5 uger før termin, kom Floke til verden, lille fin, og med meeeeeget store fødder!

men nu havde jeg ingen undskyldning, babyen var lige ved hånden, og helt klar til at tage med ind og filme videoer. det er pt. blevet til 16 stk. som I kan se her

YOUTUBE KANALEN