fbpx
babyrytmik københavn

Der er en række af baby musthaves til når baby er på vej. Udover naturligvis barnevognen, så er der her en liste over de vigtigste babyindkøb.

Med udstyr kan man hurtigt komme til at købe sig fattig, også i ting som man aldrig for brug for. Mit råd er derfor at vente, til behovet opstår.

Men ting man ihvertfald får brug for:

babylegetøj
Stofbleer

Stofbleer

Og mange af dem. De er hverdagens helte med en baby der gylper, savler, spilder etc.

De kan fås i mange kvaliteter og tykkelser. Smukke og almindelige. Langt de fleste har lidt af de pæne og en del af dem som bare skal tørre op.

Jeg sælger dem her i min shop i et flot Tie Dye Print

Super bløde Tie dye stofbleer, sutter

Sutter

De er ikke et must have, nogle babyer vil ikke tage dem, andre vil gerne. De fleste fagfolk der arbejder med amning og mundmotorik anbefaler bibs str 2 af de runde. De fås i de fineste farver og udtryk og du kan se et udvalg af dem her.

Nusseklud

Den her behøver man sjældent selv at anskaffe sig. Det er nemlig number 1 barsels gave. Men har man nu forelsket sig i en bestemt en fra JellyCat, som bare er SÅ bløde, så kan man jo skrive det på en ønskeseddel.

Pusletasken

Gå ikke ned på indretning, det er ikke bare en taske. Pusletasken skal følge dig (og senere din partner) gennem hele barslen, og den skal kunne rumme alt det man skal bruge på tur. Ruminddelingen er nøglen her, for det er håbløst at skulle lede i et stort rum, efter en lille bestemt bidedims. 

Jeg er ret glad for Babydreamer Copenhagen. Den er primært en rygsæk, men med sin skulderstrop kan den hænge på barnevognstyret.

Ammepude

Som med tasken, så skal den her også være i tip top. Her har Babydreamer også gjort det godt. Den her bliver nemlig ikke flad, slatten og uformelig mens man sidder og ammer. Den holder en fast form, og bliver siddende hvor man skal bruge den.

Vikle, bæresele eller slynge?

Det er virkelig lækkert at kunne bære sit barn, uden at skulle bruge sine hænder. Mange babyer har brug for at være meget på en omsorgsperson, også selvom vi har brug for at lave praktiske opgaver. Nogle babyer synes overhovedet ikke at barnevognen er fed, og så flytter de ind her. Gå ikke ned på kvaliteten af et godt bæreredskab. Find en model som en blød, let og sidder godt på dig. Der findes mange populære modeller derude, men det er vigtigt at prøve dem på, og få en fornemmelse af hvad der virker på din krop.

Jeg havde den her og den var jeg virkelig glad for, den sad virkelig godt på mig, men ikke på min kæreste som er 20 cm højere. Andre har haft glæde af andre modeller, de senere år er Najell også blevet meget populær, og den er for mange et godt valg..

Babynest

Jeg nævnte Najell før, og jeg nævner dem igen, virkelig et lækkert og gennemarbejdet produkt de er kommet med her som babynest og carrier. En babynest er virkelig en god ide, især i de første måneder hvor baby har ekstra brug for at blive afgrænset og omkranset. Nesten her er blød og lækker, og samtidig kan man nemt bære baby rundt i den. Den er også perfekt til samsovning, da den afskærmer barnet lidt, men stadig giver mulighed for nærvær.

bæresele

Babystolen

Hvilken stol skal i anskaffe jer?

Jeg er ret vild med designet på Leanders stol som jeg synes er smuk og elegant, og den kan også monteres med bakke og bøjle. Den har dog ikke, som TripTrap har det, en baby indsats, og det er altså også ret smart, når man vil have sit barn med til bords. Og så er der den populære Nomi der ligesom Triptrap kommer med en indsats helt ned til spædbarnet.

Men det er altid en god ide at vente med at anskaffe sig en masse udstyr, før behovet opstår. ma kan nemlig hurtigt få brugt rigtig mange penge, på udstyr som næsten ikke bliver brugt.

Der er også mange der har glæde af at gå på brugtmarkedet, da tingene ofte ikke slides ret meget af et enkelt barn.

Tags:

Comments are closed