Forældresskab Arkiv

Udgivet i 22. februar 202123. februar 2021 af Baby-steps — Skriv en kommentar

Babyers søvncyklus

Med udgangspunkt i min podcast episode om emnet søvn, får i her et lille skriv. Jeg har her taget et væsentligt uddrag af podcasten så du nemt og hurtigt kan genlæse det du hørte.

Podcast episoden kan blandt andet høres hos Podimo her

Hvad er normal søvn?

Normal søvn kan ikke nødvendigvis puttes i kasser, der er ikke et facit for hvad der er et rigtigt søvnmønster, og hvad der ikke er. Søvn inddeles i cyklusser, og hver cyklus har 4 faser, det ved vi. Der hvor det bliver svært at definere hvornår søvn er god, er når det kommer til længden pr. cyklus, og antallet af cyklusser barnet tager i streg.

Det er altså antallet af cyklusser og længden af dem som vi voksne vurderer ud fra når vi kigger på egen baby og de andres babyer. Hver baby har sit eget mønster, sin egen længde og mængde af cyklusser pr. lur, og det kan derfor sjældent svare sig at sammenligne sin babys søvn med naboens.

De 4 faser i en søvn cyklus

Hos det lille barn er en søvncyklus 30-40 minutter, mens det hos voksne er 90-120 minutter pr cyklus. en nattesøvn eller lur, består af en række på hinanden følgende søvncyklusser.

Fase 1

I søvnens cyklus findes der 4 faser, den første fase, er den fase hvor indsovningen begynder. Her vil man opleve at man begynder at falde hen, øjnene langsomt glider i, man misser med øjnene og kæmper måske lidt mod søvnen. I denne fase kan man hjælpe barnet godt på vej ind i søvnen på flere måder.

Bevægelse kan hjælpe barnet til at finde søvnen. Vi ved at rytmiske bevægelser frem og tilbage, altså gyngende bevægelser, beroliger nervesystemet og sænker barnets arousal. Vi investerede tidligt i en Leander vugge til Floke, og her kunne han ligge trygt i sin hule og blive gynget blidt frem og tilbage. det aflastede mine arme og ryg fra at skulle stå med ham i favnen, og var et godt alternativ til at trille en barnevogn frem og tilbage. Et andet populært og anbefalelsesværdigt redskab er slyngevuggen, med eller uden motor.

Fase 2

Anden fase er den helt lette søvn, her begynder hjernebølgerne at “fyre” langsommere. Søvnen her er nem at komme til at afbryde, og man kan ofte se at babyerne her ligger uroligt. Deres uro kan ligesom hos voksne resultere i at moro-refleksen udløses, man kender det måske selv fra det spjæt man indimellem oplever lige idet man er ved at falde i søvn. For at hjælpe barnet til at undgå denne type spjæt, og ufrivillige bevægelser kan man svøbe dem, når barnets er svøbt vil vi ligeledes give dem trygheden af afgrænsningen og et svøb beroliger barnets nervesystem ved blandt andet ved at efterligne følelsen fra afgrænsningen i livmoderen. Vi brugte et Cam Cam Copenhagen svøb, som simpelthen havde den lækreste kvalitet, i dag bruger jeg det selv som tørklæde når det er koldt udenfor.

Fase 3

I det tredje stadie har vi den dybe søvn, det er blandt andet her at vi kan lave en transfer af barnet, hvis fx. barnet er faldet i søvn i favnen eller ved brystet. I den dybe søvn bearbejdes de sansestimuli og indtryk som barnet har fået i løbet af dagen, og det er en vigtig fase for barnets trivsel. Hvis man er bekymret for barnets søvnmønster og kvaliteten kan man holde øje med om barnet bliver i den dybe søvn. Man kan med fordel forsøge at skabe en “hule” om barnet, som hjælper barnet til trygt at blive i den dybe søvn.

Fase 4

I fjerde stadie har vi REM søvnen, det er drømmesøvnen. Små børns REM søvn står for op til 50% af tiden i barnets søvncyklus, hvor det for den voksne er væsentligt mindre. Mange oplever at deres børn fra et bestemt tidspunkt på natten begynder at sove mere og mere uroligt, især hen mod de lyse timer (om sommeren). Det skyldes at jo flere cyklusser vi kommer igennem jo, mere af cyklussen vil bestå af REM søvn. I de sidste cyklusser har vi altså langt flere drømme og dermed urolige kroppe end vi har først i søvnen.

Hjælp til søvn

Efter hver cyklus er det normalt at vågne en smule op, det er en overlevelsesstrategi, for at tjekke at det stadig er sikkert at sove. Man kan hjælpe sit barn videre fra en cyklus til den næste. En måde at hjælpe barnet videre på er ved at benytte sig af de strategier som vi ved dæmper arousal og skaber tryghed, mange har stor glæde af at bruge en slyngevugge, som hjælper barnet gennem søvnen ved at holde en jævn rytme og give det bounce som vi forældre naturligt laver når vi vil berolige vores barn.

Udgivet i 28. april 202022. februar 2021 af Baby-steps

Vestibulærsansen

Vestibulærsansen er også kendt som vores balancesans, eller labyrintsans.

Receptorerne er placeret i vores indre øre og udvikles allerede mens barnet ligger inde i livmoderen. Det betyder at vi allerede under graviditeten stimulerer sansen når vi bevæger os.

Stimuli af vestibularsansen sker gennem bevægelse, når kroppen accelererer eller decelererer. Der dermed sker en ændring i kroppens rotationsbevægelse.

Helt lavpraktisk uden alle de fancy fagord, så betyder det, at hver gang vi starter en bevægelse så stimulerer vi sansen og træner dens evne til at bearbejde et indtryk. Bearbejdning af sanseindtryk, hjernens evne til at afkode og reagere på indtryk, kan trænes ligesom en muskel kan trænes i styrke. Er vestibulærsansen for eksempel understimuleret kan det medføre øget risiko for køresyge. Da hjernen under kørslen ikke kan bearbejde den store mængde af indtryk.

sansemotorisk træning og stimuli af barnets (og din) vestibularsans

Vestibularsansen er groft delt op i tre underplaner, eller akser om man vil. Det er tre retninger som er hovedretninger som vi kan bevæge os i.

Horisontale plan stimuleres ved bevægelser hvor vi drejer rundt om os selv. Når vi bliver rundtossede af en god snurretur, så har vi fået stimuleret dette plan. Børn søger tit denne aktivitet når de danser eller på gyngen når de snor gyngens reb rundt og rundt. En anden sjov del ved dette plan, er når en genstand eller person svinger barnet rundt, her vil barnet nemlig også blive påvirket af centrifugalkraften.

Vertikale plan stimuleres ved bevægelse op og/eller ned. Det sker ved trampolinhop og udspring. Det er også her at vi ofte får en let kilden i maven under aktiviteten. Det er når vi hopper ud fra en vippe i svømmehallen, når man kører lidt stærkt hen over en lille bakke på vejen og man tror bilen letter, eller når en omsorgsperson kaster en op i luften.

Diagonale plan stimuleres ved gyngende bevægelser, og er den del der oftest stimuleres. Denne del stimuleres under cykling, løb, gyngen, kælkning og lignende.

De tre planer bidrager hver især med deres input til vores hjerne, om hvordan vores krop befinder sig i et rum. Det betyder at stimuli af vestibular sansen har direkte betydning for om barnet formår at opretholde en passende tonus (spænding) i de muskler der modarbejde tyngekraftens træk.

Stimuli af vestibular sansen er heldigvis blandt de sjoveste aktiviteter for børn og omsorgspersoner, og integreres nemt i dagligdagen, hvis man er opmærksom på dem. når barnet selv engagerer sig i dans, løb, hop eller lignende, så hop med, dans med, for selv som voksen nyder vi godt af at vedligeholde vores sansesystem.

God fornøjelse!

ps. husk at du altid er velkommen til at stille spørgsmål <3

Primær kilde: Motorisk usikre børn af Helle Østergaard (fysioterapeut for børn)

læs også: Træn hjerne og krop hos din tumling for gode ideer til stimuli af vestibulærsansen

Udgivet i 15. marts 202022. februar 2021 af Baby-steps — Skriv en kommentar

Træn hjerne og krop hos dig selv og dit barn

træn med din baby eller barn

Mor-barn træning er godt for både dig og dit barn

Ved at inddrage barnet i din træning vil du ikke kun styrke din egen krop, men også stimulerer barnets sansemotoriske udvikling!

Et af de stimuli som mennesket oftest søger og higer efter er stimuli af deres vestibular sans. Vestibular sansen er vores balancesans, placeret i vores indre øre og bliver stimuleret ved bevægelse. De bevægelser som i høj grad stimulerer vestibularsansen er gyngende bevægelser, og bevægelser om vores egne akser.

I min følgende video, foreslå jeg nogle gode øvelser for din krop, og som er med til at stimulere vestibular sansen.

Motorisk udvikling skabes gennem sanseindtryk, når vi snakker motorisk udvikling er det især gennem stimuli af de tre kropsorienterede sanser; Vestibular sansen, proprioceptive sans og den taktile sans. Den vestibulare er som nævnt vores balance sans, mens den proprioceptive sans er vores muskel-led sans og den taktile sans er berørings sansen. Disse tre sanser, i samarbejde med syns sansen fortæller vores hjerne hvor og hvordan vi befinder os i et rum.

Udover at mor-barn træning kan have en masse gode effekter på barnets udvikling er det også med til at stimulere jeres fælles bånd. Vores børn elsker at blive inddraget i vores aktiviteter, og det forhold man får med sit barn, når man har dem som træningsmakker er guld værd. Det er en sjov, god og anderledes måde at være sammen på!

Har du brugt dit barn i træning?

Kunne du og din mødregruppe have lyst til et skræddersyet forløb til jer? Så kan du se her hvad jeg tilbyder af forløb

Udgivet i 1. marts 202022. februar 2021 af Baby-steps — Skriv en kommentar

Motorisk udvikling sker gennem leg

Vinterdag på legepladsen på Teglholmen

Idag har vi været en fantastisk tur på den lokale legeplads. Her fik Floke lov til at bevæge sig rundt og udforske det han aller helst ville.

Floke var en baby som ikke syntes. at det der med at ligge på maven var det fedeste, han var egentlig heller ikke særlig hurtig til at møve eller kravle. Tilgengæld så gik det stærkt da først han fandt ud af at komme fremad, og det skulle helst gå opad! :O

Floke klatrer op af børnesikringen — Floke, 7 måneder gammel, klatrer op af vores børnesikring af reolen.

Floke er et barn som hurtigt blev motorisk stærk, da først han knækkede koden om at komme rundt omkring. Idag kravler han selv op på sin skammel, som er i barstols højde, det betyder også at han naturligt søger disse udfordringer når vi er på legepladsen.

Børn er generelt gode til at søge ud og udforske hvis blot de får lov. Vores vigtigste rolle som forældre er at understøtte dem. Det gør vi bedst ved at guide, støtte og heppe på vores børn. Når vi tror på at de kan selv, så vil vores tillid til deres evner smitte af på dem, og give dem et selvtillidsboost. Jo mere barnet tror på egne evner, jo mere vil de kæmpe for at opnå deres mål. Når vi støtter barnet og lader dem udforske deres egne motoriske evner giver vi dem altså optimale vilkår for udvikling. Vi forældre kan hjælpe og støtte vores barn bedst, ved hele tiden at være opmærksom på barnets nærmeste udviklingszone, og hjælpe dem lige præcis det stykke videre som de har brug for, for at løse opgaven.

Når vi stiller forventninger til vores børn og deres evner til at løse opgaver, så viser vi dem tillid. Vi viser dem at vi tror på at de kan udføre det stillede opgave og det styrker barnets selvtillid. Det betyder dog også at vi skal være opmærksomme når vi stiller opgaven, om barnet rent faktisk magter opgaven, for hvis ikke, så risikerer vi at barnets selvtillid får et knæk. Det man kan gøre hvis man får stillet en for svær opgave er, at hjælpe barnet igennem dele af opgaven.

Floke kan fx næsten selv tage sko på, men hele aktiviteten at tage sko på, spænder over mange små delopgaver, hvoraf han ikke nødvendigvis magter alle dele. (nogen gange mister han koncentrationen halvvejs)

Vi kan hjælpe barnet igennem en aktivitet ved at dele den op i mindre opgaver, og lade barnet løse de opgaver som de kan. Børn er heldigvis robuste, og så er det vigtigt at vi forældre ikke slår os selv oven i hovedet over hvor meget vores barn kan i forhold til de andre! for trygge forældre og forældre der hviler i egne roller, smitter også af på deres børn og giver glade og trygge børn.

Husk at svinge ind forbi både instagram og facebook, hvor jeg dagligt opdaterer om livet som mor og deler mine tanker om motorik og udvikling.

Udgivet i 23. februar 202023. februar 2020 af Baby-steps — Skriv en kommentar

Nægter dit barn at sove, medmindre du holder det?

Oplever du, at din underskønne baby nægter at sove, medmindre h’n får lov at være på dig?

Så er du ikke alene! for man kan hurtigt føle sig alene med dette i en verden af Emmaljunga barnevogne og City Elite Kombivogne. Mange børn vil helst sove på sin mor, og det er naturligt nok. For hvor er der aller mest trygt? hvor dufter der aller bedst? Det er der på mors brystkasse.

Floke var et af de børn der nægtede at være i sin barnevogn. De fleste dage havde jeg bare barnevognen med for show, for Floke nægtede kategorisk at ligge i den. medmindre han var dybt inde i sin søvn når han blev lagt, og ikke vågnede af forflytningen fra bæresele til barnevogn.

Vi startede med at have Floke i strækviklen for at have ham tæt på kroppen. Floke var 5 uger for tidligt født, og hverken jeg eller Floke var helt klar til at have ham langt fra min krop endnu. Her vænnede vi os hurtigt til at han sad og hyggede sig, jeg kunne amme ham, bevæge mig rundt, lave kaffe (<3) og bage boller til mødregruppen med ham siddende tæt og trygt.

Jeg var glad for viklen, utroligt meget, men jeg havde en fornemmelse af at han gled ned, og det var ikke helt nemt, hurtigt at få ham ind og ud af viklen. Så jeg begyndte at kigge efter et alternativ, som ikke var en stor bøvlet bæresele. Her stødte jeg på Hoodie Carrieren, og busted, så faldt jeg utrolig meget for den især fordi jeg syntes den var sej! Jeg satte mig ned og undersøgte for og imod:

For:

Den var sej!
Den var ergonomisk
Billigere end ergo baby
Je Porte mon Bebe (fransk mærke) betyder “jeg bærer min baby”
Den er lavet som en hybrid mellem en sweatshirt og en vikle.

imod:

Basically så forelskede jeg med med det samme jeg så den online!

Beklager rodet, men som nævnt, så blev vi taget med bukserne nede, og måtte i hast indrette en pusleplads i vores lejlighed

Bæreselen var blød, den passede til min stil, den var ikke bare en bæresele, men der var tænkt over detaljerne. Floke sidder stadig perfekt i den, nu hvor han er næste 1,5 år. jeg bruger den hver uge, og er den primære måde som Floke bliver transporteret på, når vi skal til Jylland med bus eller tog.

Med den her sele, kan barnet sidde, på maven, hoften og på ryggen.
Barnet kan ikke sidde med ansigtet ud af.

Ved at have ham i bæresele, kunne jeg opfylde et af hans aller vigtigste behov som baby. Jeg kunne give ham nærhed, tryghed og han kunne mærke min kærlighed. Jeg er kæmpe fortaler for at have sin baby så tæt på sig som man kan. Når barnet sidder på dig, og du bevæger dig rundt, så mærker barnet bevægelserne, og udover at have vuggende effekt, så er det med til at stimulere barnets vestibulærsans (balance). Nogle studier viser at ved at bære sit barn meget, så får de bevægelse ind fra tidlig alder, hvilket er med til at øge deres motoriske evner, og giver dem et forspring når de skal lære at gå.

Jeg elsker min bæresele!

husk at tjekke mine videoer om babysvømning ud og følg os på instagram og facebook <3!