Udgivet i Skriv en kommentar

Babyers søvncyklus

babysøvn

Med udgangspunkt i min podcast episode om emnet søvn, får i her et lille skriv. Jeg har her taget et væsentligt uddrag af podcasten så du nemt og hurtigt kan genlæse det du hørte.

Podcast episoden kan blandt andet høres hos Podimo her

Hvad er normal søvn?

Normal søvn kan ikke nødvendigvis puttes i kasser, der er ikke et facit for hvad der er et rigtigt søvnmønster, og hvad der ikke er. Søvn inddeles i cyklusser, og hver cyklus har 4 faser, det ved vi. Der hvor det bliver svært at definere hvornår søvn er god, er når det kommer til længden pr. cyklus, og antallet af cyklusser barnet tager i streg.

Det er altså antallet af cyklusser og længden af dem som vi voksne vurderer ud fra når vi kigger på egen baby og de andres babyer. Hver baby har sit eget mønster, sin egen længde og mængde af cyklusser pr. lur, og det kan derfor sjældent svare sig at sammenligne sin babys søvn med naboens.

De 4 faser i en søvn cyklus

Hos det lille barn er en søvncyklus 30-40 minutter, mens det hos voksne er 90-120 minutter pr cyklus. en nattesøvn eller lur, består af en række på hinanden følgende søvncyklusser.

Fase 1

I søvnens cyklus findes der 4 faser, den første fase, er den fase hvor indsovningen begynder. Her vil man opleve at man begynder at falde hen, øjnene langsomt glider i, man misser med øjnene og kæmper måske lidt mod søvnen. I denne fase kan man hjælpe barnet godt på vej ind i søvnen på flere måder.

Bevægelse kan hjælpe barnet til at finde søvnen. Vi ved at rytmiske bevægelser frem og tilbage, altså gyngende bevægelser, beroliger nervesystemet og sænker barnets arousal. Vi investerede tidligt i en Leander vugge til Floke, og her kunne han ligge trygt i sin hule og blive gynget blidt frem og tilbage. det aflastede mine arme og ryg fra at skulle stå med ham i favnen, og var et godt alternativ til at trille en barnevogn frem og tilbage. Et andet populært og anbefalelsesværdigt redskab er slyngevuggen, med eller uden motor.

Fase 2

Anden fase er den helt lette søvn, her begynder hjernebølgerne at “fyre” langsommere. Søvnen her er nem at komme til at afbryde, og man kan ofte se at babyerne her ligger uroligt. Deres uro kan ligesom hos voksne resultere i at moro-refleksen udløses, man kender det måske selv fra det spjæt man indimellem oplever lige idet man er ved at falde i søvn. For at hjælpe barnet til at undgå denne type spjæt, og ufrivillige bevægelser kan man svøbe dem, når barnets er svøbt vil vi ligeledes give dem trygheden af afgrænsningen og et svøb beroliger barnets nervesystem ved blandt andet ved at efterligne følelsen fra afgrænsningen i livmoderen. Vi brugte et Cam Cam Copenhagen svøb, som simpelthen havde den lækreste kvalitet, i dag bruger jeg det selv som tørklæde når det er koldt udenfor.

Fase 3

I det tredje stadie har vi den dybe søvn, det er blandt andet her at vi kan lave en transfer af barnet, hvis fx. barnet er faldet i søvn i favnen eller ved brystet. I den dybe søvn bearbejdes de sansestimuli og indtryk som barnet har fået i løbet af dagen, og det er en vigtig fase for barnets trivsel. Hvis man er bekymret for barnets søvnmønster og kvaliteten kan man holde øje med om barnet bliver i den dybe søvn. Man kan med fordel forsøge at skabe en “hule” om barnet, som hjælper barnet til trygt at blive i den dybe søvn.

Fase 4

I fjerde stadie har vi REM søvnen, det er drømmesøvnen. Små børns REM søvn står for op til 50% af tiden i barnets søvncyklus, hvor det for den voksne er væsentligt mindre. Mange oplever at deres børn fra et bestemt tidspunkt på natten begynder at sove mere og mere uroligt, især hen mod de lyse timer (om sommeren). Det skyldes at jo flere cyklusser vi kommer igennem jo, mere af cyklussen vil bestå af REM søvn. I de sidste cyklusser har vi altså langt flere drømme og dermed urolige kroppe end vi har først i søvnen.

Hjælp til søvn

Efter hver cyklus er det normalt at vågne en smule op, det er en overlevelsesstrategi, for at tjekke at det stadig er sikkert at sove. Man kan hjælpe sit barn videre fra en cyklus til den næste. En måde at hjælpe barnet videre på er ved at benytte sig af de strategier som vi ved dæmper arousal og skaber tryghed, mange har stor glæde af at bruge en slyngevugge, som hjælper barnet gennem søvnen ved at holde en jævn rytme og give det bounce som vi forældre naturligt laver når vi vil berolige vores barn.

Udgivet i

Vestibulærsansen

Vestibulærsansen er også kendt som vores balancesans, eller labyrintsans.

Vestibulærsansen
Vestibulærsansen, også kaldet labyrintsansen eller balancesansen, stimuleres ved bevægelse.

Receptorerne er placeret i vores indre øre og udvikles allerede mens barnet ligger inde i livmoderen. Det betyder at vi allerede under graviditeten stimulerer sansen når vi bevæger os.

Stimuli af vestibularsansen sker gennem bevægelse, når kroppen accelererer eller decelererer. Der dermed sker en ændring i kroppens rotationsbevægelse.

Helt lavpraktisk uden alle de fancy fagord, så betyder det, at hver gang vi starter en bevægelse så stimulerer vi sansen og træner dens evne til at bearbejde et indtryk. Bearbejdning af sanseindtryk, hjernens evne til at afkode og reagere på indtryk, kan trænes ligesom en muskel kan trænes i styrke. Er vestibulærsansen for eksempel understimuleret kan det medføre øget risiko for køresyge. Da hjernen under kørslen ikke kan bearbejde den store mængde af indtryk.

sansemotorisk træning og stimuli af barnets (og din) vestibularsans

Vestibularsansen er groft delt op i tre underplaner, eller akser om man vil. Det er tre retninger som er hovedretninger som vi kan bevæge os i.

Horisontale plan stimuleres ved bevægelser hvor vi drejer rundt om os selv. Når vi bliver rundtossede af en god snurretur, så har vi fået stimuleret dette plan. Børn søger tit denne aktivitet når de danser eller på gyngen når de snor gyngens reb rundt og rundt. En anden sjov del ved dette plan, er når en genstand eller person svinger barnet rundt, her vil barnet nemlig også blive påvirket af centrifugalkraften.

Vertikale plan stimuleres ved bevægelse op og/eller ned. Det sker ved trampolinhop og udspring. Det er også her at vi ofte får en let kilden i maven under aktiviteten. Det er når vi hopper ud fra en vippe i svømmehallen, når man kører lidt stærkt hen over en lille bakke på vejen og man tror bilen letter, eller når en omsorgsperson kaster en op i luften.

Diagonale plan stimuleres ved gyngende bevægelser, og er den del der oftest stimuleres. Denne del stimuleres under cykling, løb, gyngen, kælkning og lignende.

De tre planer bidrager hver især med deres input til vores hjerne, om hvordan vores krop befinder sig i et rum. Det betyder at stimuli af vestibular sansen har direkte betydning for om barnet formår at opretholde en passende tonus (spænding) i de muskler der modarbejde tyngekraftens træk.

Stimuli af vestibular sansen er heldigvis blandt de sjoveste aktiviteter for børn og omsorgspersoner, og integreres nemt i dagligdagen, hvis man er opmærksom på dem. når barnet selv engagerer sig i dans, løb, hop eller lignende, så hop med, dans med, for selv som voksen nyder vi godt af at vedligeholde vores sansesystem.

God fornøjelse!

ps. husk at du altid er velkommen til at stille spørgsmål <3

Primær kilde: Motorisk usikre børn af Helle Østergaard (fysioterapeut for børn)

læs også: Træn hjerne og krop hos din tumling for gode ideer til stimuli af vestibulærsansen

Udgivet i Skriv en kommentar

Træn hjerne og krop hos dig selv og dit barn

Babyworkout
træn med din baby eller barn

Mor-barn træning er godt for både dig og dit barn

Ved at inddrage barnet i din træning vil du ikke kun styrke din egen krop, men også stimulerer barnets sansemotoriske udvikling!

Et af de stimuli som mennesket oftest søger og higer efter er stimuli af deres vestibular sans. Vestibular sansen er vores balancesans, placeret i vores indre øre og bliver stimuleret ved bevægelse. De bevægelser som i høj grad stimulerer vestibularsansen er gyngende bevægelser, og bevægelser om vores egne akser.

I min følgende video, foreslå jeg nogle gode øvelser for din krop, og som er med til at stimulere vestibular sansen.

Mor/barn træning
Mor/barn træning er skånsom og sjov efterfødselstræning

Motorisk udvikling skabes gennem sanseindtryk, når vi snakker motorisk udvikling er det især gennem stimuli af de tre kropsorienterede sanser; Vestibular sansen, proprioceptive sans og den taktile sans. Den vestibulare er som nævnt vores balance sans, mens den proprioceptive sans er vores muskel-led sans og den taktile sans er berørings sansen. Disse tre sanser, i samarbejde med syns sansen fortæller vores hjerne hvor og hvordan vi befinder os i et rum.

Udover at mor-barn træning kan have en masse gode effekter på barnets udvikling er det også med til at stimulere jeres fælles bånd. Vores børn elsker at blive inddraget i vores aktiviteter, og det forhold man får med sit barn, når man har dem som træningsmakker er guld værd. Det er en sjov, god og anderledes måde at være sammen på!

Har du brugt dit barn i træning?

Kunne du og din mødregruppe have lyst til et skræddersyet forløb til jer? Så kan du se her hvad jeg tilbyder af forløb