fbpx
fællesdyk
fælles dyk til babysvømning

Dykkerrefleks, hvad er det?

Dykkerefleksen er en fysiologisk betinget lukning af svælget når barnet dykkes. Dykkerrefleksen ses også, når barnets ansigt rammes af en hård vind. Babyer som har en kraftig reaktion på at få vind i ansigtet, vil ofte også reagere kraftigt på at dykke. Reaktionen vil dog ikke nødvendigvis være gråd, men man kan opleve at barnet virker kortvarigt febrilsk.

Babysvømning dyk
Floke dykker mod kameraet i DGI Byen

Babyers dykkerrefleks er mere udpræget end voksne menneskers, og især i barnets første leveår ser vi en aktiv refleks. Refleksen er dog ikke noget der forsvinder, og det er heller ikke sådan at børn der ikke har dykket før de blev 1 år, ikke kan lære det her. Dykning handler om meget mere end reflekser.

Dykkerrefleksen består overordnet set af tre reflekser der aktiveres når deres ansigt rammer vandet. Laryngealrefleksen, trigeminus refleksen og facialrefleksen, tre reflekser, der hver især gør deres for at forhindre at babyer (og voksne) får væske i lungerne. Laryngealrefleksen kendes også som struberefleksen og sikrer barnet ved at lukke strubehovedet når vandet kommer ind i munden på barnet (babyer har ofte åben mund under dyk – se bare billederne 😉 ). denne refleks sætter også gang i det vi kalder rejesvømningen, hvor de med hele kroppen bevæger sig op mod overfladen. denne refleks bliver senere i høj grad overtaget af mere bevidste handlinger. Trigeminus og facial refleksen aktiveres begge ved ansigtes kontakt med vandet, og er altså de første reflekser til at sætte ind når vores ansigter rører vandet. I området ved pande og næse sidder et sæt receptorer som aktiveres ved vandets berøring og sørger for at lukke svælget.

Hvis vi som voksne tager hovedet under vandet og forsøger at tage en indånding vil vi også opleve at det praktisktalt ikke kan lade sig gøre. Det er nemlig en del af menneskets overlevelsesinstinkter ikke at trække vand ned i lungerne.

Så hvad er formålet med refleksen, det er naturligvis at beskytte os mennesker mod at få væsker i den gale hals. Når vi til babysvømning øver dyk, øver vi blandt andet et verbalt que som start på dykket. Det gør vi fordi vi vil lære barnet at forberede sig på et dyk. Vi ved nemlig, at det at vi skaber en konsensus inden dykket, og repsekterer, at barnet også skal være klar inden dykket, gør at barnet får det bedst mulige dyk. Babyer har nemlig travlt når de er i svømmehallen, der er SÅ mange ting der skal kigges på, undersøges og udforskes, det er derfor vigtigt at vi har barnets opmærksomhed inden vi foretager et dyk med dem, dykkerrefleks eller ej.

Her fortæller jeg om barnets første dyk.

Ved at lave et Que, for eksempel; Øjenkontakt, tælle, dyk skaber vi de bedste rammer for vores babyer. vi sikrer at vi ikke overskrider barnets grænser, og vi respekterer at barnet måske ikke har lyst til at dykke. Nogle steder lærer man at puste babyerne i hovedet inden dykket, dette gjorde man i “gamle dage” for at aktivere refleksen. Her er vi tilbage ved blæsevejr og dykkerefleks 🙂 men, som jeg også beskrev, så aktiveres refleksen altså også når barnets ansigt rører vandet, ligesom refleksen ikke er nødvendig, når vi har barnets opmærksomhed og skabt enighed om at i skal dykke. At puste barnet i hovedet bliver i dette tilfælde en form for dobbeltkonfekt og giver istedet en afbrydelse i rytme. Men alt om den bedste start på dyk, fortæller jeg også om i min video ovenfor 😀

Har du nogen bekymringer, overvejelser og tanker om dykning? så sørg for stille dem! jeg svarer altid så hurtigt jeg kan enten her, på instagram, facebook eller i kommentarfeltet på youtube.

@babystepsdk

Categories:

Comments are closed