fbpx
hvad er stramt tungebånd

Hvad er stramt tungebånd og hvorfor har denne lille streng så stor betydning for vores hverdag?

Et stramt tungebånd er en vedhæftning under tungen som kan forhindre at man har fuld mobilitet i tungen. Der findes to overordnede typer af et stramt tungebånd, et posterior og anterior som betyder foran- og bagvedliggende. Det betyder altså ikke at der er to tungebånd, men det fortæller os hvor på tungen og mundbunden at tungebåndet det hæfter.

Et stramt tungebånd betyder ikke altid at det skal klippes, nogle gange, og i mange tilfælde kan man træne tungens mobilitet med målrettet træning. Træningen består i at styrke munden og ansigtet, så tungen bliver stærk, og mere mobil. I andre tilfælde er det ikke muligt kun at afhjælpe gener fra den nedsatte mobilitet med træning, og da anbefales et klip af tungebåndet.

hvad er et stramt tungebånd

Hvad gør man ved et stramt tungebånd?

Hvad man gør ved et stramt tungebånd afhænger af hvordan tungebåndet påvirker mobiliteten af tungen. Nogle kan have et ganske lille tungebånd, eller slet intet og alligevel have nedsat mobilitet i tungen, lavt liggende tunge eller ustabilskæbeled. Andre kan have voldsomt stramme tungebånd, men ikke opleve at det hindrer deres brug af mund og tunge.

Det er derfor vigtigt at der udarbejdes en grundig funktionel undersøgelse af din (eller dit barns) mund og tunge. Kun sådan kan den rette behandling sættes igang. Det er altså ikke nok bare at se på et billede og så vurdere om der skal klippes eller ej. Den største del af behandlingen ligger nemlig i at træne mundmotorikken. OMFT træning er en af de behandlingsformer der har størst effekt på at afhjælpe gener fra den manglende mobilitet i tungen. Med denne type træning kan vi opbygge et korrekt bevægemønster i tungen, sikre en lukket mund og vejrtrækning gennem næsen.

stramt tungebånd symptomer

Symptomer på stramt tungebånd

Hvad er stramt tungebånd og hvordan det har indflydelse på vores hverdag vil jeg gennemgå i dette afsnit hvor jeg også vil fortælle lidt om de symptomer som vi ofte ser i forbindelse med et stramt tungebånd.

Denne liste er symptomer som KAN skyldes et stramt tungebånd, men ikke udelukkende kan have et stramt tungebånd som årsag. Et stramt tungebånd kan også være tilstede uden nogle af disse symptomer, hvorfor man ikke ALTID skal have det behandlet eller klippet. Det kan være en fordel at få foretaget en grundig mundmotorisk undersøgelse hvis du oplever at dit barn har et eller flere af disse symptomer.

  • Sover med åben mund
  • Svært ved suge hele tungen op i ganen
  • svært ved at gabe højt
  • Refluks eller silent refluks eller sure opstød, bøvser
  • Stopper maden ind i munden med hånden, og stopper meget mad i munden
  • Tygger med åben mund, smasker, spilder og spiser hurtigt.
  • Huller i tænderne, og svært ved at rense munden
  • Høj gane, overbid, har haft bøjle på
  • Rastløs og urolighed i kroppen
  • Trækker vejret gennem munden
  • Ondt i hovedet, kæber eller migræne
  • Bagud motorisk eller motorisk usikker
  • Svært ved at holde munden lukket
  • Havde svært ved at amme/ mor havde sår på brysterne under amning
  • svært ved at flytte tungen ud til mundvigen uden at lave grimasser
  • Ondt i maven, fordøjelsesproblemer
  • Kræsenhed eller modstand mod særlige teksturer i mad
  • Taleproblemer, fx problemer med G, K eller læsper
  • Dårlig ånde, også efter tandbørstning
  • Savler og har svært ved at styre mundvand i tale.
  • Snorker
  • Sensitiv overfor berøring, lyd, smag etc.
  • Udadreagerende
  • Vigende hage
  • Hjerteformet tungespids
omft træning

Hvordan behandler man et stramt tungebånd?

Efter en grundig funktionel undersøgelse af dit barns mundmotoriske udfordringer laves der en handleplan. Et OMFT forløb vil ofte bestå af et træningsforløb med 10-12 konsultationer og træning hver dag for at styrke munden og tungen. Alt efter behov vil det også være nødvendigt at booke en tid til at klip af tungebåndet. Det er dog ikke altid nødvendigt, og det vil under hele forløbet være en dialog vi tager. Øvelserne man laver under et forløb handler om at skabe styrke, mobilitet og stabilitet.


Vi stræber efter 4 overordnede mål med træningen

  1. Næsevejrtrækning
  2. Lukket mund
  3. Tungen i ganen – hele tungen
  4. Korrekt synkemønster og tyggefunktion

Stramt tungebånds indflydelse på vores sansemotoriske udvikling

Som man kunne læse i oversigten over symptomer på stramt tungebånd, så ser vi mange børn (og voksne) som grundet deres mundmotoriske udfordringer også har sansemotoriske og sanseintegrations udfordringer der forstyrrer dem i deres hverdag. Hele vores system er forbundet og hænger sammen, forstyrrelser et sted, vil stortset altid lede til forstyrrelser et andet sted. For nogle vil der også være spændinger i kroppen som forhindrer væv og fascier i at arbejde smidigt. I disse tilfælde vil jeg altid anbefale en tur til en god kropsbehandler der kan løsne krop og væv op.

Tags:

Comments are closed