Podcast

Baby-steps Podcast er en podcast serie om ergoterapi og børn

I serien her vil du møde forskellig ergoterapeuter. De er hver især er eksperter på deres område inden for børneområdet.

Vi vil sammen give råd til hvordan du bedst kan hjælpe dit barn, i dets sansemotoriske udvikling. Du vil få gode råd til de problematikker som du oplever i dagligdagen.

Ergoterapi handler om meningsfulde aktiviteter og om dagligdags aktiviteter. Vi hjælper mennesker til at deltage i de aktiviteter der betyder mest dem. I podcasten snakker vi om hvordan man kan skabe de optimale rammer for aktivitet til babyer, børn og forældre.

Hør afsnittene i Baby-steps podcast her!

I dette afsnit har jeg besøg af Maj-Brit fra Ammeergo.dk. Maj-Brit er ammevejleder og ergoterapeut. Hun arbejder blandt andet med sansebearbejdning under amning og så snakker vi om de oplevelser mange ammende har, i et ammeforløb.

Her har jeg besøg af Mie fra Funktionelterapi.dk. Mie har stor erfaring og uddannelse inden for emnet stramt tungebånd. Flere og flere får øjnene op for de konsekvenser et stramt tungebånd medfører. Vi snakker om hvordan man undersøger, rådgiver og behandler når barnet har stramt tungebånd.

Jeg har i denne uge været en tur i Odense og snakke med Cecilie fra Ergobarn.dk. Vi har snakket om babysvømning, mit yndlings emne. Cecilie underviser også i babysvømning og vi har haft en god snak om hvordan ergoterapi og babysvømning hænger sammen. Vi snakker en del om dykkerrefleksen og hvordan det nu lige er at den fungerer. Hvis du gerne vil vide mere om dykkerrefleksen så kan du læse mit blog indlæg her

Stadigvæk i Odense har jeg også været et smut forbi Leg med Sanserne. Michelle som arbejder her, er nemlig super kreativ i udvikling af sansemotoriske lege. Michelle har igennem de sidste måneder dagligt på instagram, lavet sjove kreative lege, med ting som alle har i hjemmet. Det har vi snakket om og det var sjovt!

Jeg har haft besøg af Julie Wolf Broge fra www.sensations.dk Julie er børneergoterapeut og underviser på Københavns professionshøjskole i ergoterapi. Vi har haft en lang god snak om hjernen og dens udvikling.

Sensory profile er et af ergoterapeutens vigtigste arbejdsredskaber. En sensorisk profil fortæller hvordan individet responderer på sansestimuli. Maj-Brit fra www.ammeergo.dk fortæller hvordan og hvorfor en sensorisk profil er vigtig i arbejdet med især børn, og deres sansemotoriske udvikling.

Jeg Har besøg af Naja Forchhammer fra www.najaforchhammer.dk Naja er børneergoterapeut og vi snakker om hvordan det er at få et for tidligt født barn. Vi snakker både som mødre og som ergoterapeuter, om hvordan ergoterapi kan hjælpe de nye familier til en god start. Naja kan også findes på instagram @najaforchhammer.dk hvor hun laver gode opslag om sansemotorisk udvikling

Jeg har haft besøg af Solvej Darré fra www.barnibevægelse.dk, Solvej har udviklet konceptet Stimulastik, som flere af ergoterapeuterne fra tidligere episoder er uddannet som instruktør i. Solvej fortæller hvordan og hvorfor hun opfandt Stimulastik, og så snakker vi en hel masse om hvorfor sansestimuli er vigtig for babyers motoriske udvikling.

Julie Broge har været forbi studiet igen, hun har nemlig startet et koncept med naturpræget ergoterapi og det er helt vildt spændende st høre hvordan vi reagerer på naturen og hvilken effekt det har på vores nervesystem,!

Julie Broge har www.sensations.dk hvor du kan læse meget mere om hendes ergoterapeutiske virke

Mie er forbi mit hjemmestudie og hun fortæller om sin oplevelse med at blive mor og få en efterfødselsreaktion. Vi snakker om hvordan hun oplevede at hele hverdagen væltede og ramlede sammen en dag efter babysvømning. og ikke mindst så snakker vi om hvordan Mie er kommet der til i dag, hvor hun igen kan nyde livet .

I denne episode snakker vi om hvorfor vi som ergoterapeuter arbejder ud fra begrebet sansemotorik og ikke enten sanselig udvikling eller motorisk udvikling. Connie Nissen har www.sansemotorik.dk og så er hun forfatter af bogen sansemotorik og samspil.

Mie fra www.funktionelterapi.dk er tilbage i studiet, i denne episode snakker vi om børns motoriske milepæle og primitive reflekser. det er en spændende samtale om hvordan vi som forældre kan hjælpe vores børn gennem leg til at gennemgå en sansemotorisk udvikling. Vi snakker også om primitive reflekser og hvorfor det kan være væsentligt at se på hvorvidt disse er blevet integreret til villede bevægelser. er du usikker på hvad en primitiv refleks er, så lyt med her.

I denne episode snakker vi om søvn! Jeg har haft Camilla med i studiet. Camilla arbejder i den ambulante børneterapi i København, og så kommer hun med fantastiske sansemotoriske lege på sin instagram profil @boerneergoen!

Jeg har været i det skønne midtjylland i Ry, hvor jeg har snakket med Monica og Louise som er ansat i Skanderborg kommune aktivitet og træning
De fik i 2019 pulje midler fra værdighedspuljen og lavede et projekt om betydningen sanseintegration hos ældre.
Det skal vi snakke om i dagens episode, hvordan de ældste familiemedlemmers sansestimuli er lige så vigtig som de yngstes og hvordan man som personale og pårørende kan være med til at skabe et værdigt liv.
hvis du vil læse mere om deres fund og projektet, kan du læse mere lige her

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/brug-af-sansestimuli-til-at-forebygge-og-reducere-udadreagerende-adfaerd-paa-aeldreomraadet

Har du hørt om kugledynen?
vidste du at det er en dansk ergoterapeut der har opfundet den?
i denne episode snakker jeg med Pia Christiansen, som er ejer af virksomheden Protac.
Pia fik sammen med en kollega i 90’erne en smadder god ide, de puttede nemlig tunge bolde i et dynebetræk og skabte den første kugledyne.
sidenhen har flere evidensbaserede studier bakket de resultater de så op, og Protac fortsætter med at udvikle skønne og spændende sanseintegrations hjælpemidler til dem der har brug for lidt ekstra hjælp i hverdagen.
du kan finde mere viden om Pia og alle Protacs påfund på www.protac.dk

I denne episode har jeg Ingelis Arnsbjerg fra Sans og Samling, Ingelis arbejder med ILS, eller integrated listening system i sit ergoterapeutiske arbejde med børn.
Og hvad er integrated listening system, og hvorfor virker det?
det og meget mere får du svar på i denne episode
www.ingelisarnsbjerg.dk

Perfekt uperfekt handler om livet, om hvad der sker i ens liv når man pludselig står med et barn mellem hænderne som har en diagnose eller et handicap. Hvordan reagerer man, hvad gør man og hvordan forandres ens liv? Alt det snakker jeg med Kis Holm fra www.detunikkebarn.dk om i denne episode. Kis er ergoterapeut og mor til et barn med et svært handicap, og vi snakker om hvad der sker i familien når man pludselig står over for denne udfordring.

Børne ergoterapeuten Claire Ludvigsen er med i studiet i denne episode, og vi skal snakke om skoleparathed! Det er en spændende snak om hvordan vi allerede fra vuggestue alderen kan begynde at arbejde mod skoleparathed, og hvad det indebærer!

Tina er formand i ETF, ergoterapeuternes fagforening, og hun fortæller i denne episode om hvordan vi som ergoterapeuter arbejder, hvordan foreningen arbejder for at skabe lighed i sundhed og hvilke muligheder der er for at få ergoterapi når der er brug for det! du kan læse meget mere om ergoterapi lige her www.etf.dk

I dagens episode har jeg besøg af Rebekka Bondegaard som udover at være ergoterapeut også arbejder med vejrtrækning og hvordan man får et godt åndedræt. Rebekka skriver sådan her om åndedrættet: “Det naturlige og bevidste åndedræt – den mest unikke og kraftfulde ressource i kroppen. Her finder du dit mest unikke redskab til at tackle uro, tankemylder og angst. Et rolig åndedræt giver ro i hovedet og i kroppen. Det er samtidig den direkte vej til en bedre intuition, et øget nærvær og til at give slip på gamle mønstre. Rent fysisk skaber en bevidst brug af det naturlige åndedræt en øget kropsbevidsthed, det regulerer kroppens indre balance og stimulerer muskler og led.” du kan læse meget mere om Rebekka her www.rebekkabondegaard.dk

I denne episode skal vi snakke om mad, vi skal mest snakke om den famøse overgang fra mælk, til fast føde. Med mig i studiet har jeg Ulla Lebahn som er en mega klog ergoterapeut der i mange år har arbejdet med børn og mad! og vi tager snakken om hvordan i som forældre bedst kan støtte ikke kun i den første overgang, men gennem hele barnets spise liv. hvad betyder det egentlig hvis vi fokuserer på enkelte typer af mad, hvad er kræsenhed og hvordan kan man hjælpe det ekstremt kræsne barn? det fortæller Ulla rigtig meget om lige her! Ulla kan du læse meget mere om lige her www.lebahn.dk

i denne episode snakker vi om Work-life balnce og aktivitets identitet. jeg har besøg af Anette Enemark lektor på Københavns Professionshøjskole og forsker i ergoterapi. I episoden snakker vi om hvordan balancen mellem arbejde, fritid og børn har indflydelse på vores velbefindende. Vi snakker om hvordan det at få børn forandrer ens aktivitets identitet og balance og hvordan man navigerer i de nye roller