fbpx
skolestart

Nu er det tid til skolestart, og sådan skaber du gode rammer efter skoledagen, så dit barn undgår nedsmeltninger.

Så er sommeren ved at lakke mod enden, og skoleferien er slut. Det betyder for mange børn enten et gensyn med klassekammerater og skolemiljø, eller for andre en helt ny hverdag, med første skoledag og nye rammer.

skolestart

At starte i skole er som at starte på en ny arbejdsplads

Vi er alle vanedyr, og det vi trives med rutiner. Selvom vi forsøger at påstå det modsatte, og kalde os selv eventyrlystne, så søger vores hjerne rutiner.

Vores hjerne er smart og den er doven, den foretrækker nemlig at trække på erfaringer i dagligdagen, for det kræver mindre energi end hele tiden at skulle opfinde den dybe tallerken. Tallerkenen kan i denne sammenhæng være rækkefølgen som du udfører dine morgen aktiviteter i. Skal vi kalde det morgen rutinen. Du står op, tisser, går i bad, laver kaffe etc. Det gør du, på ca samme måde hver morgen, for så behøver din hjerne ikke bruge energi på at huske hvad den skal. Den GØR bare.

Det er hårdt arbejde at starte i skole

Sådan kan du skabe gode rammer efter skoledagen så dit barn får en god opstart. For når man starter i skole, eller kommer tilbage til skole efter en lang ferie. Så skal hjernen igen finde ind i nye rutiner. Et nyt skoleskema, nye venner, gamle venner, nye lærerer og nye omgivelser.

Det svarer lidt til at du hvert år skal starte på et nyt arbejde. Hårdt, ikke sandt?

Kan du huske sidst du startede nyt arbejde hvor træt du var når du kom hjem? Hvor kort din lunte var, og hvor overstimuleret hele dit system var. Det er fordi din hjerne ikke havde nogle rutiner at trække på, og oven i også skulle vise dig frem som den bedste udgave af dig selv, så du var sikker på at dine nye kollegaer ville synes om dig.

Det oplever vores børn også.

De ønsker også at passe ind, de skal også huske navnene på alle deres nye ”kollegaer” og de skal lære at finde toilettet og lære de nye regler i skolemiljøet at kende.

sådan skaber du gode rammer efter skoledagen

Hør denne podcast med Claire, som er børneergoterapeut hos København Kommune

skolestart

Hvordan hjælper du bedst dit barn i gang efter ferien

Du hjælper bedst dit barn i gang efter ferien ved at begrænse krav og stimuli efter en skoledag. Du hjælper dem ved at møde dem lige der hvor de er. Du må gerne stadig have forventninger om at de hjælper med opvasken og skrald, eller hvad de daglige pligter er. Men måske det er svært for dem at fortælle hvad de har lavet i løbet af dagen. Måske vi skal holde igen med de 117 spørgsmål til professoren, og i stedet gøre os tilgængelige, så vi er klar når fortællingerne begynder at komme.

Dit barn skal højst sandsynligt bruge lidt tid på selv at bearbejde dagens indtryk og oplevelser og finde sin egen forståelse af hvad der skete. Når vi ikke presser på, så presser vi heller ikke vores barns hjerne til at præstere.

Det kan være svært at rumme alle indtryk og at rumme sine følelser efter en lang dag, du kan også læse med her, for tips og tricks til at hjælpe dit barn med at regulere

Har i allerede tilmeldt jeres barn til en sportsgren? Hvis ikke, så vent.

Lige nu har dit barn med stor sandsynlighed nok at skulle forholde sig til. Selvom bevægelse og at få brugt kroppen efter en hård dag i skolen er vigtigt, så kan det være overvældende for vores børn også at skulle forholde sig til de roller og forventinger der mødes i en sportsgren. Så måske det er helt fint lige at give den en måned eller to inden vi starter til karate eller ridning. Så får vores børn nemlig tid til at forholde sig til de relationer og roller de er ved at danne et sted og så kan de øvrige roller og relationer godt vente lidt.

Bevægelse efter en lang skoledag

Men bevægelse er godt efter en lang skoledag, og det er det fordi, når vi bevæger os, så stimulerer vi muskel-led-sansen og det er som at fodre vores hjerne med rugbrød.

Så når vores børn kommer hjem, så er gode aktiviteter at tilbyde dem, nogle hvor de bruger kroppen, men gerne uden fart.

Ideer til lege

  • Spil twister – Skøre stillinger og masser af koncentration om at placere kroppen
  • Hygge i en hængekøje eller i en hængehule
  • Hyg jer med familie Yoga
  • Kast med ærteposer, eller leg krabber eller trillebører der skal transportere ærteposerne rundt
  • Byg med kinetic sand
  • Lav udbryder lege med dit barn, det kan være deres seng at de skal komme fri af dynerne, rul dem som en pølse og lad dem arbejde med kroppen med modstand.
  • Leg tovtrækning! Eller måske dynetrækning og mærk hvordan i virkelig kommer ned i gear selvom man giver den gas.

Bliver dit barn overvældet af dagens indtryk, så er det helt okay

De fleste familier vil opleve mange reaktioner de næste uger, mens børnene stille og roligt finder sig til rette, og hverdagen igen bliver tryg og kendt. Et sted vi kan gøre mest, er ved at skabe rutiner i hjemmet, så alt her er nemt at overskue. Et godt sted at starte med det, er at benytte sig af pictogrammer for dagens større overgange. Så giver vi nemlig vores børn det overblik som de ikke har.

Pas på med at ville for meget i weekenderne, men spil nogle spil og kom ud og brug kroppen som familie. Dine børn vil måske søge dig mere i starten, og have ekstra brug or omsorg. Begræns tv tid, da tv modsat stimuli fra muskel-led-sans er som junkfood for hjernen. Den overstimuleres hurtigt, og giver ikke den dybe ro, som vi søger.

Tags:

Comments are closed