Velkommen til! både til dig og til mig

Velkommen til mit aller første blog indlæg nogensinde. Indlægget her, vil i høj grad handle om, hvad I kan forvente at finde fremadrettet på min side. opslaget her, er altså ikke en intro til hvem jeg er, det kan i alt sammen læse på siden “om mig”.

Floke, min trofaste svømmebuddy og jeg lige efter et dyk fra rutschebanen, Dino fra bObles.

Med mit første indlæg, vil jeg gerne præsentere baggrunden for mine første videoer. Det startede nemlig som en ide for 2 år siden. Jeg sad en aften og skulle planlægge ugens lektioner i babysvømning. Jeg savnede lidt inspiration til nye lege og øvelser, og jeg søgte derfor på “babysvømning” på youtube. Det der kom frem var mildest talt kedeligt, og for mig ikke særligt indholdsrigt. Min kæreste Jimmy, bruger meget tid på at lære nye færdigheder om sine kameraer på youtube, og det materiale der ligger om det emne er virkelig fedt.

Jimmy foreslog altså, at når nu der ikke allerede var noget, så var der en grund til at skabe det. For det er næppe kun mig, der savnede muligheden for at søge viden om babysvømning hjemme fra stuen. Det tog ikke mange dage, førend den første video var skudt, og jeg forsøgte at klippe det sammen, til en video jeg kunne være bekendt at præsentere for hele verden (eller hvem der nu ville kigge med, hvis nogen overhovedet.)

Min aller første video på Youtube om emnet babysvømning

I skrivende stund er der 3.316 personer, der har haft glæde af den (reelt nok kun 3.000 da min søde kæreste og mor, nok står for en god andel af mine views 😛 )

Der skulle dog gå en del tid, før det lykkedes mig at få uploadet video nr. 2. Vi havde netop fundet ud af at vi ventede os, og 1. og 2. trimester tog hårdt på mig. 3. trimeste tilgengæld, det var mit honeymoon trimester, og jeg nød hver evig eneste dag, lige til 35+1 hvor jeg søndag morgen vågnede med regelmæssige plukkeveer. Mandag morgen kl. 7 født 5 uger før termin, kom Floke til verden, lille fin, og med meeeeeget store fødder!

men nu havde jeg ingen undskyldning, babyen var lige ved hånden, og helt klar til at tage med ind og filme videoer. det er pt. blevet til 16 stk. som I kan se her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.